Leder af Familiehuset til at støtte udsatte familier i Lejre Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe gennemsigtighed og kvalitet for udsatte familier? Motiveres du af at finde løsninger i fællesskab?

Så er du måske Familiehusets nye Teamleder.

Familiehuset er et dejligt sted med bundsolide medarbejdere og et stort ønske om at gøre en forskel for de sårbare og udsatte familier, vi til dagligt beskæftiger os med. Afdelingen for det specialiserede børn, unge og familieområde er består af både myndighed og Familiehus og er under fælles ledelse af afdelingslederen. Sammen kalder vi os Familierådgivningen. Udover afdelingslederen består lederteamet af tre teamledere. Der er desuden ansat en faglig koordinator i Familiehuset.

Familierådgivningen er i udvikling. Styrende værdier er gennemsigtighed og kvalitet i opgaveløsningen samt en stærk ambition om, at borgerne skal opleve, at vores indsatser har effekt. Som leder skal du have lyst til, med et fagligt skarpt blik, at understøtte og medvirke til at udvikle vores daglige praksis i overensstemmelse med ovenstående værdier. Det betyder bl.a., at du skal stå i spidsen for at få implementeret FIT.

Familiehuset er de seneste år vokset, og det ser ud til at fortsætte. Du skal derfor synes, at det er spændende med nye udviklingstiltag og være drevet af at medvirke til, at vi konstant forandrer os i forhold til efterspørgslen. I Familiehuset er der 18 dygtige familiebehandlere, ungekonsulenter og en enkelt psykolog ansat. Alle arbejder vi med samme kerneopgave, nemlig at gøre en forskel for udsatte børn, unge og deres familier.

I Lejre er vi på tværs af hele kommunen i gang med flere forskellige udviklingstiltag, der har to centrale formål: at gøre samarbejdet med den enkelte borger og den samlede familie til det vigtigste udgangspunkt, og at gøre det mere gennemskueligt at være borger i Lejre Kommune. Dette arbejde udspringer af den fælles kerneopgave, defineret i ”Vores Sted”.

Om jobbet:

Familierådgivningen varetager råd, vejledning, støtte- og behandlingsindsatser inden for Barnets lov §30 og §32. Dine opgaver som leder af Familiehuset er bl.a. at sikre den daglige drift, udøve personaleledelse, udvikle husets faglighed, sikre faglig kvalitet og progression i opgaveløsningen i henhold til afdelingens strategi.

Vi har høje forventninger – det ved vi. Du vil derfor også selv opleve tæt ledelsesmæssig sparring med afdelingsleder og anden teamleder. Vi leder afdelingen sammen, vi kender hinandens områder og opgaver og supplerer hinanden, når der er brug for det.

Om dig:

  • Du har relevant uddannelsesbaggrund med en overbygning inden for familieterapi/psykologi eller tilsvarende.
  • Du har relevant erfaring fra lignende stilling på indsatsområdet for udsatte børn, unge og familier.
  • Du har gode relationelle kompetencer, som du kan omsætte til et tæt og konstruktivt samarbejde med medarbejderne.
  • Du er struktureret og god til at bevare overblikket og kan bidrage til at skabe ro i pressede situationer.
  • Du har en opsøgende og retningsanvisende tilgang til medarbejderne i hverdagen og yder konstruktiv feedback og faglig sparring.
  • Du er udadvendt, synlig og dialogorienteret og går gerne foran, når den vanskelige sag skal løses.
  • Du kan være kreativ, også på tværs af faggrænser, når de rette løsninger skal findes i samarbejde med familierne.
  • Du kan arbejde selvstændigt, effektivt og struktureret.
  • Du har et fleksibelt mindset og er tilgængelig, hvis opgaven kræver det – også indimellem efter almindelig arbejdstid, hvis der står en medarbejder og har brug for akut sparring pr. telefon.

Vi tilbyder dig:

  • Et afvekslende job med faglige og personlige udfordringer.
  • Et fleksibelt arbejdsliv og mulighed for at planlægge hjemmearbejdsdage.
  • Et arbejdsmiljø, hvor der på trods af travlhed er plads til at grine, og hvor vi sætter stor pris på kreativitet i forhold til, hvordan opgaver løses.
  • Tæt sparring med afdelingslederen og anden teamleder.

Løn og øvrige arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsesproces:

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er til besættelse pr. 01.01.2025 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er den 18.11.24. Første samtale vil finde sted den 21.11.24, og anden samtale den 27.11.24. Der vil imellem de to ansættelsessamtaler være et møde mellem dig og afdelingslederen, således at du også får mulighed for at sikre dig, at vi er det rigtige sted for dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138024

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet