BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du socialpædagog og vil være en del af mit trivselsteam i mit bofællesskab?
”Solvang er det bedste sted jeg har boet”. Det fortæller Carsten til Netavisen og Carsten har prøvet lidt af hvert.
Bofællesskabet Solvang er et tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder, som hører under Lejre Kommune.
Vi søger en pædagog til trivsels- og kontaktpersonsarbejdeSå er du socialpædagog og meget gerne erfaring fra socialpsykiatrien, så har vi en stilling du kan søge.
Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt team, der arbejder efter den recovery-orienterede rehabilterende tilgang og med den kognitive teori og metode som fælles metodiske referenceramme. Vi lægger vægt på at udvikle os fagligt og har løbende faglig sparring med hinanden. Lige nu er vi i gang med et større kompetenceudviklingsforløb om øget empowerment og trivsel med LA2.
Kan du:
- Finde mod til at eksperimentere og udvikle vores fælles faglighed.
- Arbejde recovery-orienteret som ”stifinder” med borgeren som ekspert
- Indgå og bidrage til et stærkt fællesskab mellem beboere og kollegaer
Om jobbet
Du bliver en del af Bofællesskabet Solvang, hvor der i alt er 30 borgere og 30 faglige medarbejdere. Du indgår i et team med 12 faguddannede kollegaer, hvor flere har været mange år på Solvang. Her løser du sammen med dine kollegaer en lang række forskellige opgaver, men vigtigst af alt et samarbejde med beboerne om at understøtte deres unikke recoveryproces.
Vi arbejder alle med en pædagogisk indsats i samarbejde med beboerne med afsæt i handleplaner og pædagogiske metoder. Derudover bruger vi den pædagogiske indsats, når vi hjælper og støtter beboerne i hverdagslivet – også med mere praktiske opgaver.
Bofællesskabet er beliggende i Kirke Hyllinge/Rye.
Om dig:
Vi ønsker os en kollega, som har:
- En pædagogisk baggrund
- Erfaringer indenfor socialpsykiatrien
- Erfaring med recovery-orienteret arbejde
- Erfaring med dokumentation og gerne medicinudlevering
- Systematisk tilgang til arbejdet
- Lyst til og erfaring med samarbejde med andre fagligheder
Vi forventer at du:
- tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, drømme, behov og udviklingsmuligheder
- er fagligt reflekterende
- er empatisk, nærværende, ærlig og åben
- er en teamplayer, der konstruktivt og positivt bidrager til opgaveløsning i såvel eget team, som virksomheden generelt.
- Er igangsætter, har kreative ideer og kan føre dem ud i livet.
Vi kan tilbyde dig:
- 30 unikke borgere, som har brug for målrettet støtte
- et udfordrende arbejde med borgerne i centrum
- en værdibaseret arbejdsplads, der lægger vægt på respekt, etik og værdighed
- en arbejdsplads med supervision samt personlige og faglige udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads i en Grøn kommune, med naturen som aktiv medspiller
- Fagligt kompetente kollegaer
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er til besættelse hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler, så skriv med det samme.
Løn og ansættelse:
Din løn og ansættelse bliver efter gældende overenskomst samt principper i Ny Løn. Der vil blive indhentet reference og straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034302