Pædagog søges til skovbørnehave med fokus på bæredygtig dannelse og naturoplevelser

dato

Elsker du at være i naturen og være vindblæst og beskidt? Vil du være en del af et team i en privat skovbørnehave med 40 glade børn, engagerede forældre og dygtige medarbejdere- Vil du være med til at give ”tid til børns bæredygtige dannelse. ”

Forestil dig en arbejdsdag, hvor børn og voksne hilser dagen velkommen med te og stearinlys i det fri. Dagene tilbringes udenfor i al slags vejr, og her er plads til leg, langsomhed og til at både natur og børn kan gro. Du møder børn som hjælper med at fodre dyr, udviser omsorg for hinanden og fordyber sig i at finde snegle og andre smådyr eller som finder ro i at sidde omkring bålet og snitte grøntsager til dagens suppe. Når du går hjem, er du lige så vindblæst og beskidt som børnene

Vil du være en del af dette?

Vi søger en pædagog som vil indgå i arbejdet med FNs 17 verdensmål og compassion og som vil være med til at gøre en forskel både for os selv, vores venner og verden omkring os.

Vi har børn i alderen 2,10 til 6 år. Forældrene har valgt os til og vi har egen venteliste.

Agersøgård skov er et privat dagtilbud i TitiBo-gruppen og indgår i et fællesskab med 5 andre institutioner. Vi har fælles mission og pædagogisk grundlag. Vi har et højt fagligt niveau og indgår løbende i udviklingsprojekter. Du skal derfor været indstillet på at lære nyt og være med til at reflektere over egne og fælles praksis.

Se mere på vores hjemmeside www.TitiBo.dk

Løn ifølge overenskomst med mellem DI og BUPL.

 Ansøgninger skal sendes på e-mail til agersoegaard@titibo.dk

Tiltrædelse 1. september eller snarest derefter. Vikariatet forventes at vare ca et år

Vi holder løbende samtaler i uge 30 og 31.     

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Agersøgård Skovbørnehave, Elverdamsvej, 4070 Kirke Hyllinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/566eab4e-76d7-4f6f-8f2f-7ac720e6c064

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet