BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en positiv forskel i en 4-årig piges liv? Vi søger en omsorgsfuld hjælper 3 timer ugentligt
Om opgaven:
I Kirke Hyllinge bor den livlige 4-årige pige sammen med sin familie. Hun kan godt lide at lege med dukker og trives med udendørs aktiviteter. Vi leder efter dig, der kan træde ind og hente hende fra børnehaven. Når I kommer hjem, plejer pigen at slappe af, med sin tyngdebamse, sut og Ipad.
Sammen kan I udforske kreative lege, eller du kan hjælpe hende med støtte til leg, når hun beder om det. Udover leg i hjemmet er der mulighed for at besøge legepladsen og udforske nærområdet.
Pigen er diagnosticeret med atypisk autisme. Hun har et højt aktivitetsniveau og koncentrationsbesvær, hvilket ses ved at hun hurtigt kan skifte mellem aktiviteter. Pigen har et alderssvarende sprog, men kan have behov for gentagelser førend hun forstår det sagte.
Der kan også være brug for hjælp med toilethygiejne. Det er værd at bemærke, at der er en allergivenlig hund i hjemmet.
Om dig
Vi søger dig med erfaring eller interesse for at arbejde med børn med autisme. Du er i stand til at aflæse pigens behov og skabe et trygt miljø, når der er behov for at mindske sanseindtryk. Tålmodighed er en af dine styrker, og du bruger den i din kommunikation med pigen, for at støtte hende bedst muligt.
Arbejdstid
Du forventes at arbejde 3 timer om ugen, fra kl. 14-17 på en fast dag, enten tirsdag, onsdag eller torsdag. Der er mulighed for flere timer på sigt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-3 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926243