BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En sjælden udbudt stilling med nyt indhold i funktionen, i ergoterapien i Lejre kommune. Èn af vores kollegaer har valgt at søge nye udfordringer internt i kommunen, og vi søger derfor en erfaren ergoterapeut, der kan indgå i den stabile gruppe af erfarne ergoterapeuter i Lejre. Vi vil gerne opkvalificere på børneområdet i 2024 og søger derfor en kollega med relevant erfaring.
Stillingen er derudover med en tværgående funktion i andet speciale, alt efter relevant erfaring.
Lejre Kommune ligger ret centralt i pendler-/køreafstand fra flere områder på Sjælland.
Ser du kerneopgaven som et effektivt og målrettet genoptræningsforløb, i et ligeværdigt samarbejde med borgeren i Lejre Kommune? Er du solidt fagligt funderet og kender værdien af gode samarbejdsrelationer med kollegaer på tværs af fag og organisation? Kan du trives og holde overblik i en foranderlig hverdag? Så er det måske lige dig, vi søger.
Om jobbet:
• Genoptræningen varetager både individuelle træninger og holdtræninger ud fra sundhedsloven § 140 og serviceloven § 86
• Individuelle interventioner kan varetages enten på genoptræningscentrene, i borgerens eget hjem eller på anden relevant lokation
• Den ergoterapeutiske indsats er ofte i tæt samarbejde med fysioterapeuter, kommunens øvrige samarbejdspartnere i relation til den givne intervention
• Vurdering og dokumentation af borgerens behov for genoptræning
• Planlægning af relevant aktivitetsbaseret intervention med borgeren i centrum
• Arbejde i en selvtilrettelagt hverdag i tidsrummet kl. 07.00-18.00
Om dig:
• Er uddannet ergoterapeut
• Tager ansvar for egen faglighed og søger sparring som en naturlig del af samarbejdet med dine kollegaer, både mono- og tværfagligt
• Er interesseret i at bidrage til et sundt og stabilt arbejdsmiljø i teamet
• Har fokus på dokumentation som en naturlig del af borgernes forløb og sikrer sammenhæng i beskrivelsen af problemstillinger, ressourcer, mål, udvikling og status gennem hele forløbet
• Er proaktiv og opsøgende i både mono- og tværfagligt samarbejde i dagligdagen omkring den enkelte borger
• Er nærværende, konstruktiv, løsningsorienteret og har en anerkendende tilgang
• Har god situationsfornemmelse og overblik
• Kan begå dig på et fælleskontor med forstyrrelser uden at miste retning, overblik eller humør
• Har kørekort til almindelig personbil
Lejre Kommune tilbyder en bred vifte af tilbud til borgerne og leverer vores fem kerneopgaver med afsæt i fem principper: Vi har en effektiv og bæredygtig drift. Vi er tillidsfulde og retfærdige. Vi skaber engagerende fællesskaber. Vi skaber frirum til initiativ. Vi integrerer naturen i alt.
Genoptræningen i Lejre Kommune har lokation på tre adresser: Sundhedscenter Bøgebakken i Lejre, Genoptræning Hvalsø og Genoptræning Grønnehave Ejby. Der er ca. 10-12 terapeuter på hver af matriklerne, både fysio- og ergoterapeuter. I genoptræningen arbejder vi med FSIII og Nexus som IT-system.
Som medarbejder vil du modtage grundig introduktion til organisationen og dine kommende arbejdsopgaver. Du vil få tildelt en mentor, der vil bidrage til, at du hurtigt vil opleve dig som en del af holdet.
Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi bruger hinandens fagligheder til at skabe gode borgerforløb. Vi sætter et godt arbejdsmiljø højt på dagsordenen i hverdagen og er derfor gode til at hjælpe hinanden. Vi er optagede af høj faglighed, kompetenceudvikling og det gode samarbejde. Vi er dermed fælles om at sikre, at borgerne får en god genoptræning i Lejre Kommune med udgangspunkt i borgerens livssituation.
Løn og ansættelse:
Stillingen er ledig fra 1. juni 2024. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Stillingen er på 35 timer.
Samtaler forventes afholdt i uge 15.
Vi glæder os til, at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010094