BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Elsker du typen, som bor på en gammel gård i smukke, landlige omgivelser, og som gennem årene har fået sig en-to-tre kroniske sygdomme, som ikke er gået over af sig selv - selvom de kom af sig selv? Så har vi lige de rigtige patienter til dig samt mange andre rare patienter, som har brug for din ekspertise.
Vi er et lægehus i Skibby med 1 fast læge, 1 uddannelseslæge, 1 sekretær og 1 sygeplejerske. Der er ca. 1.700 patienter tilknyttet praksis. Lægehuset har fokus på patientsikkerhed, stærke relationer til patienterne og på høj kvalitet af faglighed. I det daglige arbejde fungerer vi som et team med åbne døre og med skemalagt supervision. Vi kan tilbyde dig et meningsfyldt arbejde i et inspirerende og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer en hverdag i balance. Du kan se mere om os på www.laegerne-birkevej.dk.
Vi søger en sundhedsfagligt uddannet blæksprutte med fagligt højt niveau og godt humør :-). Du skal gerne være ”mulitikunstner” og trives med forskelligartede opgaver – både kliniske og administrative. Der er tale om daglig drift af sekretariat herunder fakturering, telefonvisitation, tidsbestilling, skemalægning mv. i løbet af et par timer om formiddagen. Den øvrige tid vil bestå i kliniske og parakliniske opgaver såsom blodprøvetagning, prøvehåndtering, EKG og selvstændige konsultationer efter evner, kvalifikationer og ønsker. Oplæring vil kunne tilbydes. Daglig løbende sparring og problemløsning ved såvel læge som sygeplejerske. Det forventes ikke nødvendigvis, at alle opgaver kan håndteres fra starten – Der lægges et relevant uddannelsesprogram for oplæring ud fra dine ønsker og kompetencer mv.
Personer med erfaring fra almen praksis som konsultationssygeplejerske, lægesekretær, social- og sundhedsassistent eller lignende foretrækkes. Endvidere er kendskab til lokalområdet en fordel.
Stillingen er på 15-30 timer ugentligt efter aftale. Løn efter overenskomst.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende. Om muligt tiltrædelse oktober 2023.
Vi glæder os meget til at høre fra dig inden søndag den 27.08.23 på birkevej4a@gmail.com.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til sekretær Karen Jensen på telefon 47 52 81 00 eller mail på birkevej4a@gmail.com.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lægerne på Birkevej, Birkevej, 4050 Skibby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: birkevej4a@gmail.com
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883431